
Sport og motion er sund for både kroppen og sjælen, men ikke desto mindre, oplever mange problemer med motivationen, når det kommer til at begynde at gå fast til en sport. Motivationen kan du dog sagtens hjælpe lidt på vej. Her er tre gode råd til, hvad du kan gøre, for at højne din motivation for at begynde til en ny sport eller idræt.
Opgrader udstyret
Økonomi kan være en stærk motivationsfaktor – det gælder også inden for sport og motion. De færreste ønsker at spilde deres penge, og har du først været ude og investere i det helt tunge og dyre udstyr, kan det føles som en nederlag og ansigtstab, hvis ikke også det bliver benyttet flittigt. Hvis du for eksempel går til tennis, skal du derfor undgå bare at møde op til tennistræningen i dine almindelige løbesko og lånte ketcher fra klubben, men i stedet investerer i regulære tennissko og en kvalitets tennis ketcher, som giver dig lyst til at træne og bruge dit nyindkøbte udstyr.
Gør træningen social
Pånær dem der dyrker idræt på eliteniveau, er langt de fleste motionister og idrætsudøvere i lige så høj drevet af det sociale. De møder op for at hygge sig, have det godt med hinanden og pleje deres sociale liv, alt imens de får sved på panden og styrket led og muskler. Netop derfor kan du med fordel søge at gøre træningen mere social. Dette kan du gøre på flere måder. For eksempel kan du tilmelde dig et hold sammen med nogle gode venner, hvor i sammen kan presse og motiverer hinanden til at komme til alle træningerne. Et andet alternativ kan være at være den på holdet, som arrangerer hyggestunder for holdet. Den der tager initiativ til en øl efter træning, julefrokost eller fælles træningstur.
Sæt dig nogle mål
En af de mest motiverende motivationsfaktorer er dog vores konkurrencegen. Vi elsker at udfordre os selv. Når du begynder til en sport eller idræt, kan du derfor med fordel sætte dig nogle mål for træningen. Mål som kan involvere vægttab, personlige rekorder eller forbedringer i dit spil. Vær dertil ikke bange for at dele dine mål med andre – især venner og familie. I det vi fortæller andre om vores ambitioner og mål, er det pludseligt nogle som kan holde os op på dem, hvilket gør det svære pludseligt at falde fra.