
I takt med at temperaturen udenfor daler, når efteråret kommer, så kan din motivation til at træne ligeledes også formindskes. Når vejret er gråt, vådt og blæsende, så bliver det bare mindre motiverende at tage træningsskoene på, da du i langt de fleste tilfælde nok hellere vil hoppe i hyggetøjet og smide dig på sofaen foran fjernsynet.
Hvis du også har svært ved at holde motivationen til træning oppe hen over vinteren, så bør du læse med herunder. Her får du nemlig tre ideer til måder, hvorpå du kan motivere dig selv til at holde fast i din træningsrutine, selvom vejret er koldt og trist.
1. Dyrk holdtræning eller træn med dine venner
Noget af det, som kan virke utroligt motiverende, er, når du ser andre mennesker, som er klar på at træne. I dette tilfælde kan deres motivation nemlig smitte af på dig, hvormed du også får lysten til at træne. Derfor kan det være en rigtig god idé at melde dig til holdtræning om vinteren. Her træner du nemlig sammen med en masse andre friske mennesker, hvilket både er sjovt og ekstra motiverende – og socialt.

Er holdtræning ikke lige din kop te, så kan du måske spørge en af dine venner, som også træner. Sammen kan I hjælpe hinanden med at tage af sted til træning ved at følges ad. På den måde får I begge trænet, men I får også noget hyggeligt kvalitetstid sammen.
2. Afprøv nogle nye og spændende træningsmuligheder
Hvis du er vant til at træne udenfor – for eksempel med løb eller lignende – så kan vinteren godt være et benspænd, da lave temperaturer kan gøre det besværligt eller i hvert fald koldt at løbe udenfor. Derfor kan det være nødvendigt at ændre din træningsrutine, hvilket kan føles demotiverende.
Dog kan det virke motiverende, hvis du ser det som en mulighed for at prøve nogle nye og spændende træningsmetoder. Du kan for eksempel prøve at give dig i kast med styrketræning, hvilket du kan læse meget mere om på Maxer.dk, hvor du kan finde en masse gode råd, informationer og træningsprogrammer til netop styrketræning.
Du kan dog også prøve andre former for træning, såsom svømning eller klatring, som ikke i samme grad nødvendigvis skal foregå udendørs.
3. Sæt dig et mål
Dette råd er en klassiker, du sikkert har hørt før; men en rigtig god måde, hvorpå du kan holde motivationen til at træne om vinteren, er ved at sætte dig et mål. Det kan være et hvilket som helst mål, det vigtigste er bare, at det er et mål, som er vigtigt for dig.
Det kan være, at du gerne vil smide 10 kg, eller måske du drømmer om at få nogle mere tonede muskler? Det kan også være, at du gerne vil op på at kunne løbe X antal kilometer i streg uden pause? Mulighederne er mange, men i sidste ende er det bare vigtigt, at målet motiverer dig til at holde gang i din træning. Du kan evt. også gøre målet endnu mere attraktivt ved at forære dig selv en lille præmie, når du når det eller kombinere det med noget du holder af fx høre en lydbog eller podcast.