
Det sker jo af og til, at kæresten får den idé, at hun skal igang med at træne. Selvom du måske tænker, at du har hørt om den idé mange gange, så kan det da være, at det er den her gang, hun rent faktisk kommer i gang. Derfor er det også vigtigt, at du husker at være støttende og viser, at du tror på hende og processen. Du kan blandt andet vise din støtte ved at give en lille gave, som hun kan bruge i forbindelse med sin træning. Gaven kan være et symbol på, at du tror på hende, hvilket kan være med til at styrke hendes motivation endnu mere.
Sportsbh’en
En af de vigtigste beklædningsgenstande for en kvinde, der skal træne er en sports bh. Det er en ting, som man ikke kan erstatte med noget fra hverdagsgarderoben, da det er essentielt at have god støtte, når der trænes. Det er selvfølgelig også rart at have et par gode tights og en træningstop, men hvis du skal vælge én ting til at støtte hendes nye livsstil – både fysisk og psykisk – er det sportsbh’en.
Kogebog
Hvis hun går i gang med træning, kan det også være, at hun skal til at lave lidt om i kosten. Derfor kan du give hende en kogebog med nemme og sunde retter. Så skal hun ikke bruge så meget tid og energi på at finde det rigtige mad, som også kan hjælpe lidt på vejen med resultaterne i forbindelse med træningen – men gør det kun, hvis hun selv har givet udtryk for behovet. Ellers kan det blive misforstået grumt.
En træningmakker
En måde du virkelig kan vise hende, at du tror på hende, er ved at starte sammen med hende. Du kan også melde dig ind i fitnesscenteret, og så kan I træne sammen. Det er den ultimative form for støtte, hvis du skal gå igennem det samme som hende. Derudover betyder det også, at I får en fælles interesse, og at I har en aktivitet at lave sammen. Det er en kæmpe win win, og det kan være sundt for forholdet at lave noget aktivt sammen – se hinanden i en ny setting og på en nye måde.
Forhåbentlig har du fundet en lille smule inspiration til, hvordan du kan være solidarisk og vise din tiltro til din kæreste. Der er ingen tvivl om, at hun vil værdsætte en hvilken som helst af ovenstående gaver. Du skal huske på, at træning handler rigtig meget om at få lavet om i sine vaner. Derfor kan det være dejligt, hvis andre kan hjælpe en med det – og det skal du hjælpe din kæreste med.