
Du kender måske følelsen af, at du ikke rigtig får noget ud af din træning. Du synes ellers, at du kommer afsted det rigtige antal gange, og at du bruger rigeligt med tid på at være aktiv. Det kan bare ikke ses i spejlet, og det er ved at være frustrerende – i hvert fald hvis det er det, du træner for at opnå. Det kan skyldes mange ting, at der måske ikke sker så meget, som du går og håber på. Derfor kan du nedenfor finde nogle tips til, hvordan du får mere ud af din træning.
Få det rigtige antal proteiner
Det er vigtigt at få den rigtige mængde proteiner, men det kan være vanskeligt at opnå ved almindelig kost. Et godt supplement kan derfor være proteindrik, hvor man får en større mængde proteiner i et lille måltid. Hvis du træner for at opbygge muskelmasse, er det vigtigt, at du får indtaget det rigtige antal proteiner.
Hvis du ikke får nok af dem, vil du ikke kunne bygge muskler op og bliver større, da musklerne i stedet vil nedbrydes. Du skal derfor finde ud af hvor mange proteiner, du har brug for pr. dag, og hvor mange du indtager. Generelt vil du komme langt med en god og varieret kost, som er fyldt med fibre og grøntsager.
Få din søvn
Selvom du måske ikke tænker, at det har en særlig stor betydning, så betyder søvn rigtig meget, hvis du gerne vil se resultater fra din træning. Når du sover restituerer kroppen bedst, og derfor er det vigtigt, at du hjælper din krop til det på bedst mulig vis. Du har jo nedbrudt musklerne, og de skal bygges op igen. Og husk at både antallet af timer og søvnkvaliteten har betydning. Derfor skal du huske din søvn – det er vigtigt!
Træn hele kroppen
Det giver de bedste resultater, hvis du træner hele din krop. Det nytter ikke noget, at du kun fokuserer på en bestemt muskelgruppe. Kroppen skal vokse som helhed, og derfor skal du også huske at træne ben, hvilket de fleste glemmer. Benene har også de største muskelgrupper og jo større muskelgruppen er, jo flere kalorier forbrænder de – både i aktivitet og ved hvile.
Vigtigst af alt er, at du laver en aktivitet, som du kan lide, og som du derfor er motiveret til at fortsætte med. Gentagelse er nøglen til fremskridt.
Forhåbentlig kan du bruge disse små råd til at opnå bedre resultater for din træning. Du skal dog også huske på, at Rom ikke blev bygget på en dag. Det tager tid at se resultater, og derfor skal du også huske på at være lidt tålmodig.