xyz122.jpg

Sommeren står for døren og du ved sikkert allerede, at du skal være en del udendørs med familien og vennerne og dertil hører det også til, at der bliver søgt og fundet frem til et nyt sjovt havespil.

Voksne vil også lege og det kan let gøres gennem havespil

Havespil er sjov underholdning og en god måde at fordrive tiden samtidig med at man har det sjovt og sørger for at få familien udenfor i nogle timer. Det er ikke kun børn der synes at det er sjovt at lege. Også voksne nyder godt af at lege og det er som om at med spil, så er det ikke længere nødvendigt at skulle forsvare leg ved hjælp af børn omkring sig.

Spikeball er det nyeste der trender indenfor havespil. Der er utrolig mange fordele ved at eje dette spil. Det er for det første dejlig let at tage med på farten og det giver derfor mere glæde, i forhold til en trampolin der bliver placeret i haven og ligesom ikke bare kan komme med på strandturen.

Det er heller ikke fordi at det giver så meget mening at tage stangtennis med under armen, når man skal på strandtur for de fleste strande vil lade stangen vælte lige så snart at bolden snurrer rundt, så selv om den er mobil og let at tage under armen så er der altså bedre succes med at tage Spikeball med på farten.

Få pulsen op med et socialt havespil til sommer

Med Spikeball har du et sjovt spil, hvor du får pulsen op og samtidig vil du ikke registrere at pulsen kommer op, fordi det er den rene leg. Det er mest kendt som at man har 4 personer omkring nettet og 1 bold der så skal bounces tilbage uden at flyve væk, men man kan også sagtens være færre eller flere til spillet.

Det giver anledning til at træne hjernen i hurtighed, for du skal holde bolden fra jorden og sørge for at den bouncer perfekt ned i nettet og op, så modstanderen får svært ved at fange bolden derfra. Det kan gå utrolig hurtigt og det gælder om hele tiden at holde fokus, for ikke at miste point.

Hvis du har brug for at se spillet med egne øjne, så kan du finde videoer online med folk der spiller Spikeball for at få en god idé om hvad det er for noget. Er du en person der elsker squash, så vil du helt sikkert også synes godt om dette spil, for det har lidt samme formål – nemlig at bounce en bold fra dig til din modstander, med størst mulig forhindring til din modstander.

Havespil til både voksne og til børn. Foto: Unsplash

Havespil til børn såvel som til voksne

Spikeballspil til børn er også kommet på gaden. Det er egentlig ikke fordi at børn ikke må spille det almindelige Spikeball, men netop fordi det hele går ret tjept og man skal tænke hurtigt, så kan det være ekstra svært for børn, der stadig er under udvikling af deres motorik, at følge med. Derfor er Spikeballspil til børn landet.

Når der er tale om Spikeballspil til børn er det ikke nødvendigvis så meget mere anderledes end et Spikespil til voksne. Legen går ud på det samme, men for at gøre det lidt lettere er der udviklet på størrelsen af både nettet og boldene, således at det giver barnet lidt ekstra muligheder for at nå at tænke over det næste træk, der skal ske.

Voksne kan godt spille Spikeballspil til børn, ligesom at børn godt kan spille det almindelige Spikeballspil. Har du derfor intentioner om at det er et spil der skal bruges af hele familien inklusiv de mindste, så kan et Spikeballspil til børn sagtens bruges af jer alle. Det kræver altså ikke at man har både det ene og det andet.